Registret indeholder i alt 1.770.431 dødsfald i Danmark, fordelt som følger:
1. Fra Sundhedsdatastyrelsen: samtlige dødsfald i Danmark for perioden 1943-1969, i alt 1.141.921 dødsfald.
2. Fra Rigsarkivets indtastningsportal et udvalg af dødsfald i Danmark for perioden 1777-2024, i alt 239.978 dødsfald.
3. fra Københavns Stadsarkivs Begravelsesprotokoller oplysning om begravelser for perioden 0-1945, 388.532 dødsfald.
Begrænsninger:
Ad 1. Navne er forkortet som følger:
Efternavn, mellemnavn og pigenavn afskæres efter 7. bogstav, fx PEDERSE.
Fornavn(e) (1943-1964): 1. fornavn afskæres efter 3. bogstav, og herefter anføres det første bogstav i hvert af de efterfølgende fornavne, fx MARPM = MARtin Peder Marius.
Fornavn(e) (1965-1969): 1. og 2. fornavn afskæres efter 3. bogstav, og herefter anføres det første bogstav i hvert af de efterfølgende fornavne, fx MARPEDM = MARtin PEDer Marius.
Ad 2. Dækker tilfældige områder i Danmark.
Resultatbilledet indeholder direkte link til Rigsarkivets side med den pågældende dødsattest.
Ad 3. Data fra begravelsesprotokollerne indeholder ikke fødselsdato, men kun fødselsår, beregnet ud fra alder.
Her kan søges på navn(e), fødselsår og dødstidspunkt. Resultatbilledet indeholder link direkte til det relevante opslag hos Københavns Stadsarkiv, hvor du kan se dødsårsag, hvor begravelsen er foregået, stillingsbetegnelse og evt. navn og stillingsbetegnelse på forældrene.
Tips til søgning:
Hvis der er indtastet en fuld fødselsdato, men systemet kun har et fødselsår, ser systemet bort fra dag og måned.
Systemet benytter det/de indtastede navne i søgningen. Hvis det drejer sig om søgninger i perioden 1943-1969, ser systemet bort fra alt, hvad der er indtastet efter de første 3 (fornavn) og 7 (efternavn) bogstaver.
Feltet "Efternavn" søger i både efternavn, mellemnavn og fødenavn, så hvis et af disse er mere karakteristisk, vil det være en god ide at søge på dette navn.
Hvis du kender fødselsdato og -år, så indtast dette, gerne suppleret med køn. Suppler med fornavn og efternavn.
Tilføj eventuelt dødsår, hvis du får mere end 200 hits.
Bliv ikke forvirret, når du ser søgeresultatet:
Data for døde før 1943 er med fulde navne.
Data for døde efter 1943: Her vises navnene som beskrevet ovenfor Ad 1.
Efter en søgning får man vist en liste med den eller de personer, der opfylder søgekriterierne. Ved klik på navnet åbnes et detailbillede med alle oplysninger. Dog oplyses dødsårsag og civilstand kun for personer, der har været døde i mere end 75 år ved årets udgang.